Ihlara-dalen er en cirka 14 kilometer lang, dyb kløft skåret ud af Melendiz-floden gennem vulkansk tufsten, og danner en slående kontrast til Kappadokiens ellers tørre, åbne landskaber. Dalens stejle klippevægge skjuler over hundrede byzantinske klippekirker og klostre fra det 9.-13. århundrede, mange dekoreret med velbevarede fresker.
Dalen fungerede historisk som skjulested for byzantinske munke og eneboer, der udhulede kirker, celler og fællesrum direkte i klippen langs kløftens sider — et miljø, der tilbød både beskyttelse og isolation til kontemplativt liv. Blandt de mest besøgte kirker er Ağaçaltı-kirken (med sit berømte fresko af Kristi himmelfart) og Yılanlı-kirken ("slangekirken"), opkaldt efter dens skildringer af syndere plaget af slanger.
Selve gåturen gennem dalen, ofte langs floden i skygge af poppeltræer, er lige så meget en del af oplevelsen som kirkerne selv — et af de få steder i Kappadokien, hvor man vandrer i grøn skygge frem for åben, tør stenørken.