Derinkuyu er den dybeste og en af de mest komplette underjordiske byer i Kappadokien, med adskillige etager gravet ned i den bløde vulkanske klippe. Byen kunne på sit højeste rumme op mod 20.000 mennesker sammen med deres kvæg og fødevareforråd, og var udstyret med ventilationsskakter, der stadig fungerer i dag.
Byen indeholder rum til stort set alle formål: stalde, kirker, vinpresser, køkkener og opbevaringsrum, forbundet af snævre gange, der kunne lukkes med store, cirkulære stendøre indefra som forsvar mod angribere. Disse stendøre kunne kun bevæges fra den ene side, hvilket gjorde det muligt for indbyggerne at forsegle bestemte niveauer under belejringer.
Derinkuyu blev formentlig først udvidet betydeligt af tidlige kristne samfund som skjulested, men arkæologiske fund tyder på, at de tidligste dele af byen kan stamme helt tilbage til Frygien-perioden i det 8.-7. århundrede f.Kr.