Basilikaen for Sankt Johannes blev opført i det 6. århundrede af den byzantinske kejser Justinian I over det, der ifølge tradition er apostlen Johannes' grav. Bygningen var engang en af kristendommens vigtigste pilgrimsdestinationer og en af de største kirker i den byzantinske verden, opført i form af et kors med seks kupler.
I dag står kun fundamentet og enkelte genopførte søjler tilbage, men omfanget af de oprindelige ruiner giver stadig et klart indtryk af bygningens engang enorme størrelse. Fra basilikaens højeste punkt er der samtidig udsigt til Selçuk-borgen og den omkringliggende dal.